Talegenkendelse er et vigtigt led i Aleris' fokus på bæredygtighed

Talegenkendelse er et vigtigt led i Aleris' fokus på bæredygtighed

Vejen til et mere effektivt sundhedsvæsen

Når sundhedsvæsenet står overfor en fremtid, hvor der er øget behov for behandling og færre hænder til at klare det, må der tænkes nyt og digitalt.

Derfor har Aleris i 2022 implementeret et avanceret talegenkendelsesprogram Dragon Medical One (DMO).

”Flere var i starten skeptiske, fordi de havde dårlige erfaringer med ældre talegenkendelsessystemer, men DMO er i en helt anden liga, og det stod hurtigt klart for alle, at her var et værktøj, som kunne lette sundhedspersonalets administrative byrde og frigøre tid til de patientnære opgaver”, siger IT- & Digitaliseringsdirektør Thomas Kudsk Jensen.

Skræddersyet til den enkelte

DMO er skræddersyet til sundhedssektoren og giver mulighed for, at journaler kan oprettes direkte fra tale til tekst. Der er gennemsnitligt 95% talegenkendelse allerede fra starten. Hver bruger har en personlig stemmeprofil og sprogmodel. Vha. kunstig intelligens udvikler den personlige profil sig løbende og sikrer, at brugeren oplever, at talegenkendelsen hele tiden forbedres over tid. Derudover er der både mulighed for fælles auto-tekster på tværs af specialerne i Aleris samt en lang række personlige auto-tekster, som lægen kan anvende ved oprettelse af journalnotater. Det giver mulighed for at optimere og effektivisere lægens arbejde ved oprettelse af journalnotater.

Selv om talegenkendelse kræver tilvænning og kan tage ekstra tid i starten, så har tilbagemeldingen fra lægerne lige fra starten været positiv.

Det er let at komme i gang, og genkendelsesgraden er rigtig god. Jeg er meget overrasket over, hvor præcis talegenkendelsen er — selv med min syngende, fynske dialekt. Især er systemet stærkt på genkendelse af navne på medicin, hvilket er en meget stor forbedring i forhold til tidligere udgaver af talegenkendelse”, siger specialeansvarlig overlæge i håndkirurgi Søren Larsen.

Frigør tid til direkte patientkontakt

Aleris har et servicemål om, at journaler skal være færdigbehandlet og tilgængelig på sundhed.dk inden for 1 hverdag efter kundens fremmøde, og her kan Kundeservice mærke effekten af implementeringen af talegenkendelse.

“Talegenkendelse har revolutioneret vores muligheder for at gøre journalnotater tilgængelige for vores kunder på ingen tid. Lægesekretærerne har fået frigivet tid, som ellers blev brugt på journalskrivning. Tid, som nu bl.a. bruges til at sikre optimal telefonservice uden ventetid for vores kunder og samarbejdspartnere”, siger Mette Ørby, Leder af Kundeservice i Ringsted.”

Kilde: Aleris' CSR rapport for 2022

Aleris har stort fokus på at tænke bæredygtighed og samfundsansvar ind i alt, hvad de gør. Derfor udarbejder de årligt en Corporate Social Responsibility (CSR) rapport. Rapporten kan du hente her: Aleris' CSR rapport for 2022

Herover er gengivet artiklen på side 12.

Omilon logotype

Talegenkendelse ”Bare kom i gang”

Vi bruger cookies for at give dig en god oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Cookies bruges også til webstatistikker for at forbedre hjemmesiden. Du kan vælge at acceptere, at vi bruger cookies under dit besøg ved at klikke på "Accepter".

Læs her hvordan vi behandler dine oplysninger.